Gundsø Amatør Scene

Teater con amore -

isa@ucc.dk

 

 

2008 Kæltringer, godtfolk og jazz

Foto: Morten

Handlingen udspiller sig i Jyllinge et sted i perioden 1926 – 1933. Den er bygget op omkring enkelte autentiske begivenheder og personer, men er her ud over opdigtet. En af de autentiske begivenheder er havnekonflikten, hvor en lokal fisker, Store Jens, blev så hidsig, at han kaldte havnens bestyrelse for kæltringer. For det fik han idømt en bøde.

Vi møder også datidens berømte kunstnere med den lokale kunstner Brendekilde i spidsen ved hans 75 års fødselsdag. Den unge Fru Rigmor Fritze, der interesserede sig voldsomt for polarforskeren Knud Rasmussen, som i en periode boede på Sildehøjgaard.

Handlingen giver også et indblik i tidsperioden, hvor begivenhederne i Tyskland med den fremskridende nazisme, havde sin indvirkning på folk. Religiøse sekter truede med dommedag, b.la stykkets Hebronist Hr. Steen, som også kunne forvalte folks penge.

De unge kvinder ville gerne klippes og gå med korte kjoler, og jazzmusikken havde succes hos de unge, mens de gamle kaldte det Negermusik. De unge lyttede til snakken om prævention og fri abort, og fruerne smed korsetterne.

Radioen, bilen og specielt flyvemaskinen var nye fænomener, der kunne optage folk og en af drengene i stykket, interesserer sig voldsomt i flyvekunsten, at han selv forsøger at bygge en flyvemaskine.

 

Gundsø Amatør Scene © Copyright, alle rettigheder forbeholdes