Vi holdt så møde torsdag den 6. august, hvor Jørn Streitz og jeg fortalte, hvad vi kom frem til. Repræsentanten fra Teknisk Forvaltning, var lidt betænkelig, men lad os se, hvad der kommer ud af det. Sagen bliver behandlet i udvalget torsdag den 13. august.

Gundsø Amatør Scene

Teater con amore -

 

 

Spraglehøjgård

Foto: Marianne Larsen

Nederst på denne side kan I se billeder fra istanmdsættelsen af Spraglehøjgård.

Vi har haft rigtig mange timer sammen og har arbejdet med isolering af vægge, gipsopsætning, gulvlægning, murerarbejde samt meget andet.

Når vi mødtes om aftenen (flere af os efter arbejdstid) sørgede et madhold for at vi fik npget varm mad at spise i det lokale som vi i dag kalder stalden.

Sikringerne røg når der både skulle brygges kaffe og te når vi samtidig skulle have lidt varme på.

Meget af arbejdet med går den forgik om vinteren og da udendørs terrassen skulle lægges var der 10 graders frost og sne på brædderne etc. men med en stor ukrudtsbrænder fik vi sneen væk og terrassen blev lagt.

Kulturudvalget gav os et ja til gården den 12. juni 2009 til, at vi kunne komme på Spraglehøj, såfremt vi kunne danne en forening sammen med andre, så vi ikke var alene om gården.

Den 18. juni var vores daværende formand Anne-Lise Christoffersen til møde med Kulturudvalgsformand Evan Lynnerup og Kulturdirektøren. Vi talte om, hvad vi selv kunne lave, for at spare på et budget, som Teknisk Forvaltning og Kulturudvalget havde udarbejdet. Budgettet for istandsættelse af gården er 1.176 mio.kr. ekskl. moms, og det er jo mange penge.

Der var afsat 50.000 kr. til nyt køkken samt 60.000 kr. for rydning af hele huset. Derudover fjernelse af beplantning op ad bygningen (den lignede Torneroses slot). Det er et faktum, at der ikke er penge på kommunens budget i indeværende år, ligesom der heller ikke er afsat midler på budget 2010 endnu. Det er klart, at jo mere vi selv kan gøre og stille op med, jo mindre skal kommunen betale, og det er ikke uvæsentligt.

Jeg spurgte, om vi kunne få lov til at fjerne den grønne beplantning samt rydde huset, hvilket var en nødvendighed, hvis der overhovedet skal laves andet arbejde derude.

Den 26. juni fik jeg en mail fra forvaltningen, hvor der stod, at vi bare kunne fælde og tømme samt holde loppemarked. Så gik vi i gang.

Vi stod nu midt i sommerferien, skulle huset ryddes skulle vi være mange, så rydningen blev udsat til weekenderne 25./26. juli og 1./2. august.

Det blev nogle fantastiske dage. Der mødte 31 mennesker op, og de knoglede alle sammen helt vildt. Stemningen var helt i top. Tove havde været så sød at tilbyde at komme med aftensmaden, så da første dag var tilendebragt, nød vi frikadeller, kartoffelsalat og tzaziki ved vores midlertidige bord. Det var hyggeligt. Næste dag blev der mødt talstærkt op igen, og da dagen var til ende, fik vi kaffe og Katarinas hjemmebagte kage. Vi havde tømt huset og der var ryddet rundt omkring, så alle vinduer og døre kunne åbnes, det gjorde meget for indeklimaet.

Den følgende weekend gjorde vi tingene i stand til loppemarked og auktion. Vi fik organiseret, så det hele var overskueligt, men så kunne der ikke gøres mere, og vi holdt søndagen fri. Ærlig talt med god samvittighed.

Foto: Morten

Fællesspisninger

Fællesspisning er noget vi har i vinteren bliver annonceret løbende.

BEMÆRK: Fællesspisningen foregår på Spraglehøjgaard.

Tilmelding til Anne-Lise på: 

Telefon 23 67 77 34 eller på

Foto: Marianne Larsen

Det planlagte loppemarked/auktion blev aflyst i første omgang, fordi tinglysningen af skødet ikke er færdigt. Nu håber vi bare på, at det kommer i orden inden den 20. august, hvor tinglysningskontoret lukker i 3 uger. Det er nu bedst, hvis det marked bliver holdt, medens det er vejr til at være udendørs med kaffe, kage, drikkevarer og evt. pølser. Popcornmaskinen kommer også i brug, og måske kan vi skaffe en harmonikaspiller, så dagen bliver en folkefest. Vi kan kun håbe.

Den 23. juli var der kommet så mange (praktikere) fra ferie, at vi kunne holde et møde. Der gennemgik vi, hvad de forskellige synes, at der kan laves. Det blev til en hel del mere end vi fandt i første omgang, hvilket jeg straks meddelte vores kontakt i Kulturforvaltningen.

Nogle har fejlagtigt troet, at rydnings-arbejdet ville give os de penge, der er sparet, det er altså ikke tilfældet, men vi har gjort en indsats for at komme lidt videre, det er det bedste. Se www.spraglehøjgaard.dk.

Gundsø Amatør Scene © Copyright, alle rettigheder forbeholdes